Om energi

Klassisk homøopati er en selvstændig, holistisk og individuel behandlingsform. Klassiske homøopater arbejder helhedsmæssigt og behøver et multidimensionelt billede af deres patienter for at kunne behandle dem optimalt.

 

Denne forklaringsmodel af det menneskelige energisystem er en arbejdshypotese, som kan bruges til at forklare det, der set ud fra en traditionel behandlingsvinkel er uforklarligt.

 

Ud fra denne model kan man forsøge at se sammenhængen mellem det, der "materielt" set virker usammenhængende. Enhver, der arbejder med diagsnosticering og behandling af mennesker (og dyr) kan have glæde af denne 200-årige nytænkning.
Ideens ophavsmand er homøopatiens grundlægger, den lærde tyske læge og kemiker m.m. Samuel Hahnemann 1755-1843. Han forklarede sin opfattelse af de menneskelige lidelsers natur i værket Organon - helbredelseskunstens værktøj. (Thaning og Appel)..

Det meste af indholdet var meget kontroversielt og provokerende dengang - det er det såmænd stadig for dem, der kun vil søge der, hvor der er lys i forvejen.

 

Med tilladelse fra The College of Practical Homoeopathy i London har jeg bearbejdet og gengivet denne moderne version på dansk.

 

Som forudsætning for at forstå det følgende, først nogle grundlæggende antagelser:

 

 

Mennesket, Homo Sapiens, er i følge Samuel Hahnemann KROP, SIND OG ÅND.

 

ÅND: vælge, være

 

SIND:

 

KROP:

Krop

Kroppen består af to dele:
et fysisk legeme (kemiske substanser, faste strukturer) og energi (livskraft).

 

Det fysiske legeme: "Det, som vores iboende, forstandige sjæl frit kan benytte til den dybere mening med livet. (SH)

 

Det fysiske legeme er på en vis måde det vanskeligste at forstå, paradoksalt nok.

 

Hvis man betragter det fysisk/kemiske legeme som det eneste, et menneske består af, kan man kun beskrive det med de videnskabelige begrænsninger, vi kender så godt. En organisme med nogle fysiske og kemiske forekomster og funktioner, der kan måles, vejes, ændres og udskiftes af menneskehånd som enhver maskine.

 

Men et fysisk legeme kan jo ikke i sig selv foretage sig noget, lige så lidt som en sæk kartofler kan det. Det er passivt.

 

Alt, hvad der foregår i det fysiske legeme, er udelukkende resultatet af udløsende faktorer og derfor kun virkninger heraf.

 

Fordi den fysiske krop bare er et MEDIUM, som energien bevæger sig i, vil man i det fysiske legeme kun se virkninger af noget igangsættende.

 

Man forveksler altså virkning med årsag. På grund af denne forvirring over årsag og virkning opstår der den ene forklaring og teori efter den anden i forsøget på at forklare noget, der ikke findes nogen fysisk forklaring på. Fra vores synspunkt er det, de fleste kalder årsag, blot en virkning på et dybere plan.

 

Årsagen skal findes på et helt andet plan, men det kommer vi til.

 

Her opfatter vi den fysiske krop som en virkning og et slutresultat. Det er netop det, der er svært at forstå, og derfor overlader vi oftest kroppen mere eller mindre til sig selv og sine processer. Såkaldt videnskabelig teoretisk forskning opfatter stadig kropsfunktioner som automatiske mekaniske og kemiske reaktioner. Med et sådant synspunkt må de behandlingsmæssige redskaber ligeledes bestå af mekanik og kemi: kirurgi og giftig syntetisk medicin.

 

Når et menneske er dødt og sjælen har forladt legemet, er det kun en fysisk forekomst, overladt til sine egne jordiske bestanddele. Uden sjælen og livskraften vil kroppen hurtigt blive genstand for ren kemisk aktivitet: opløsningsprocessen, nekrotiseringen går i gang.

 

Vores fysiske krop begynder altid og udelukkende at gå i opløsning, når livsenergien ikke flyder frit i den.

 

Den fysisk/kemiske krop viser altså udelukkende resultatet eller virkningen af sygdomsprocessen - ikke årsagen til den. Hver enkelt fysisk/kemiske krop har sin egen styrke og sine egne svagheder, som kan være nedarvet, erhvervet, optjent eller påtvunget.

 

'Selv om gnisten har forladt øjet, eksisterer øjet dog stadig. Hvad er det i os, som holder kroppen i konstant bevægelse, som reparerer dens organer og lemmer, som giver den sanser og fysisk følelse, som får den til at optage og udskille, at formere sig og vokse, hvad gør dens bevægelser formålstjenlige og formede, hvad gør den til mere end blot et udviklet sammenspil af stof, væsker og gasser, hvad giver vores krop evnen til at adskille, vælge, modstå, indgro, udstøde i en umådelig kreativ alkymistisk dans? '

 

Livskraft/Energi

I Organon der Heilkunst taler Hahnemann om livskraften, en energi, som vi i dag har mange interessante navne på: organiserende princip, biologisk felt, bioplasma, æterisk dublet, morfogenetisk felt etc.

 

Det er dette kraftfelt, der beliver alle celler og kemiske forhold i den fysiske krop. Det er bærer af nedarvede eller indarbejdede mønstre og kanaliserer de energier, som opretholder den fysisk/kemiske krop i ordnet og selvfornyende aktivitet. Dette netværk af energibaner og tilstedeværelsen af livsenergi kan fotograferes, måles og af nogle mennesker føles og ses. Det er dette livslegeme, som under sygdom er sat ud af funktion eller ødelagt.

 

Det er vores ubevidste opfattelse af dette legeme, der leder til udtrykket: "strålende sundhed". I sundhed er der vitalitet at give af, og det stråler ud (som elektrisk ild). Denne strålende sundhed ses/føles oftest som iver, velbehag, optimisme, håb, tillid, fred, lykke. Alt dette ses mest hos børn, særlig, hvis de aldrig er blevet vaccineret eller allopatisk behandlet med kemisk medicin eller operation, men evt. har fået homøopatisk medicin.

 

Det er på denne energi-del af vores hårfine anatomi, akupunktøren arbejder med mekanisk at kanalisere energien for igen at få den til at flyde frit til de områder, der er underforsynede, og hvor symptomerne blinker som røde lamper som tegn på, at der er noget galt i systemet.

 

Det er også på dette plan, potenserede midler ordineret homøopatisk vil 'overtale' kroppens egen naturlige genopbyggende intelligens til at genfinde de normale funktioner og genoprette balancen, som er vores normale tilstand.

 

Der er adskillige dele til at fuldende energisystemet, der i de gamle homøopatiske skrifter omtaltes som livskraften, men som vi her blot kalder 'energi'.
Energisystemet har en "fast" del: energibanerne - parallellen til den fysiske struktur. De udgør formen eller mønsteret, som de relevante energistrømme tilpasser sig efter.

 

Den "bevægelige" del er den faktiske energistrøm gennem energibanerne. Nærmest som vand, der strømmer gennem et system af vandrør.

 

Hvis man tankemæssigt kan adskille disse to principper, vil det være en hjælp, når man skal vurdere helbredstilstanden hos et menneske eller andre levende væsner.

 

Den faste del, 'rørsystemet' , kalder vi livslegemet. Det er selvstyrende.

 

Den strømmende del, 'vandet', kalder vi LIVSKRAFTEN eller energien. Den er dynamisk. Hahnemann kaldte simpelthen livskraften "Dynamis".

Livslegemet bærer livets grundlæggende mønster. Det bevarer erfaringer og vaner fra vores udvikling gennem millioner af år. Disse to dele: det kemisk/fysiske legeme og livslegemet former i fællesskab det, vi kalder menneskets krop.

 

Den fysiske krop er en struktur, der gennem tiderne føjer sig efter dette mønster og reproducerer sig selv mange gange. Uden livslegemets mønster ville det blive et totalt kaos af fysiske dele.

 

Nervesystemet og de indre kirtler samt deres hormoner er meget følsomme overfor forandringer i energien. Forskning viser, at de sandsynligvis udgør en delvis forbindelse mellem den passive fysisk/kemiske krop og det intelligente, genopbyggende livslegeme.

 

Energien befinder sig altid samme sted som den fysiske krop.

 

Skønt overset i traditionel behandling, har andre dog 'opdaget' energien i vores organisme mindst et dusin gange og kaldt den forskellige navne. Enhver kultur på jorden har sit eget navn for den. Chi på kinesisk, Ki på japansk, Prana på indisk osv.

 

Livslegemet er hjemsted for sansninger og vaner.
James Tyler Kent (1849-1916) skriver i sin "Lectures on Homoeopathic Philosophy":

 

1. "Livslegemet er udstyret med skabende intelligens, dvs. det opererer intelligent og former den menneskelige strukturs økonomi."
Det er hjemsted for vane og lærer langsomt, men sikkert formålstjenstlige (f.eks. for overlevelse) vanemønstre, udviklet gennem livet i plante- dyre- og menneskeriget.

 

2. "Livslegemet er konstruktivt. Det holder kontinuerligt kroppen i opbygning og nedbrydning."
Når livskraften (organiserende energi) svækkes eller kommer ud af balance, bedømmer vi ofte de kropslige forandringer som værende destruktive.

 

3. "Livslegemet er underlagt forandringer, f.eks. kan det veksle mellem orden og uorden, være sygt eller raskt".

 

Vanemønstre i livslegemet kan ændres af en større og mere vedvarende kraft. Allopatisk (lægelig) undertrykkelse af sygdom og især kønssygdom forandrer livslegemets RYTME og kan evt. påvirke hele vores eksistens. Denne forandring i rytmen er arvelig og hjælper til at forklare vores prædisposition for familiesygdomsmønstre.

 

Forskning viser, at en naturlig tilbagevenden til en normal menneskelig rytme er sandsynlig over et tidsforløb på omkring fem generationer, forudsat der ikke sker yderligere (undertrykkende) påvirkninger.

4. "Livslegemet dominerer og kontrollerer den krop, det besidder."

 

Den fysisk/kemiske krop er passiv for livslegemet, og nogle funktioner og strukturer er plastiske for livslegemet. Hvor føjeligt livslegemet er, afhænger grundlæggende af forskellige faktorer, oftest køn og race!

 

5. "Livslegemet har tilpasningsevne".
Der er ikke tvivl om, at individet har tilpasningsevne til miljøet, men hvad er det, der tilpasser sig? En død krop kan ikke tilpasse sig. Når vi tænker os om, kan vi se, at livslegemet tilpasser sig selv intelligent til omgivelserne og dermed holder den fysiske krop i en behagelig tilstand i varme eller kulde, i vådt eller tørt og under alle mulige omstændigheder. Manglende evne til at tilpasse sig medfører således sygdom.

 

Sygdom er manglende evne til at tåle forandring
Eksempler herpå kan observeres rimeligt nemt. F.eks. bliver man tit forkølet før, under eller efter skift i vejr, temperatur eller luftfugtighed.

 

Ukendskab til menneskelig individualitet eller individuelle prædispositioner skaber ofte forvirring omkring årsagen. Den enkelte person vil blive syg i overensstemmelse med, hvordan det individuelle livslegeme reagerer på indre eller ydre forandringer. Der synes at være konstante 'forårsagende' faktorer i hver enkelt person.

 

Det kaldes prædisposition. De faktorer i livet, som vi personligt har problemer med at vænne os til. For nogle er det følelsesmæssigt, såsom at vænne sig til at være adskilt fra sine kære ved f.eks. død, skilsmisse, flytning etc. For andre vil det være fysisk, f.eks. skift i vejret eller anderledes mad.

 

Opsummering:

Dette livslegeme, det individuelle mønster, som afgør vores tilpasningsevne, bærer alle de individuelle vanemønstre, vi har tilegnet os gennem evolutionen på rejsen gennem mineralriget, planteriget og dyreriget frem til den menneskelige race, gruppen, kulturen, samfundet, familien, forældrene og individet, før fødslen og alt hvad der er blevet tilføjet mennesket siden fødslen.

 

Naturligvis er der store variationer i, hvor fastgoede vaner er, lige fra det nærmest ubevægelige til det mest foranderlige og overfladiske. Det er spild af energi at forsøge at ændre den fysiske krop, såsom hårets struktur, tændernes form eller størrelsen på et voksent skelet. Hvorimod det er let at ændre åndedrætsmønstret og endnu lettere at ændre spisevaner eller andre overfladiske vaner som rygning o. lign.

 

Det, homøopater kalder kroniske sygdomme, svarer til permanente ændringer i rytmen i livslegemet, som svækker og ødelægger det enten lokalt eller generelt, eller hindrer dets selvhelbredende funktion.

 

En sådan kronisk tilstand ender i en individuel 'sårbarhed', hvor vi hver især er mere modtagelige for særlige ændringer i det indre eller ydre miljø. Der er forskel på, hvilke forandringer, vi hver især kan tilpasse os - derfor har vi hver især vores væremåde overfor, årsager til og prædispositioner for sygdomme.

 

I homøopatien taler man om individets modtagelighed. I allopatien taler man om infektion, hvilket i princippet er det modsatte og kun beskriver en fysisk påvirkning.

 

Nogle af de fysiske eller kemiske faktorer, som fremskynder udviklingen af sygelige tilstande er:

 

 

Sind

Menneskets sind består også af to dele: følelser og mentalitet.

 

Følelsernes VÆSEN:

Den vestlige tankegang har endnu ikke skelnet tilstrækkeligt mellem intellekt og følelse.

 

Bemærk, hvordan visse ord anvendes. Politikeren forsvarer sine ideer ved at bruge ordet 'tror', som om denne følelsesmæssige udtalelse har dyb autoritet, når det eneste, det betyder, er den følelse, der ligger i det. Forskeren, der siger: ' Engang troede vi, nu ved vi...'. Hvad er forskellen på at tro og at tro på?

 

Bemærk også, hvordan vi bruger ordene "ved" og 'føler', ofte i helt forkert sammenhæng.
Læg mærke til, hvornår vi siger 'tror" og "mener' eller "synes" og "oplever". Det fortæller en del om måden, hvorpå mennesker opfatter og tolker verden, - og en del om dig selv.

 

Sindet og følelserne er tæt forbundne. I det store hele vinder følelserne ofte over velbegrundet bedømmelse. (Grunde er som regel noget, vi bagefter finder på, for at forklare, hvad vi lige har gjort.)

 

Man kan sige, at følelsen er som en farve og tanken som en form. De to findes i alle tænkelige kombinationer, fra formløs farve til geometrisk form eller mønster.

 

Tanker og følelser har deres egen kraft og energi, som ikke lader sig overse. De kan kun fjernes med undertrykkelse. Tænk blot på de fysiske virkninger af disse følelser: angst, ophidselse, vrede, chok, frustration, sorg, anger, had, skam, nervøsitet, modvilje, skyld, kærlighed.

 

Her er nogle eksempler, sagt på en simpel måde:

 

 

Efter nogen erfaring med patienter begynder man at se mønstre og sammenhænge udvikle sig mellem forskellige symptomer og symptomlag: fysiske, sanselige, følelsesmæssige, mentale og somme tider åndelige.

 

Følelser spænder fra ophøjede, som opmuntrer til livfuldhed og til grove, som øger energien på kort sigt, men dræber kroppen ret hurtigt.

 

Der er også mange parvise modsætninger. Nogle af dem oplever vi i hverdagen: kærlighed/had, tiltrækning/modvilje, jalousi/ligegyldighed, stolthed/ydmyghed, glæde/tristhed.

 

I vores kultur er der for de fleste en naturlig forvirring overfor tanker (jeg tænker, jeg mener) og mentale følelser (jeg tror, jeg synes), samt overfor fysiske følelser (jeg føler, jeg oplever) og fornemmelser (jeg mærker, jeg fornemmer). Vi roder rundt i udtrykkene og bruger dem ofte i flæng, fordi vi ikke helt har gjort os deres betydning klart.

 

Til hverdag arbejder vi som individer i harmoni med vores krop som en helhed, og det er normalt unødvendigt at adskille. Men det er meget nødvendigt for homøopater at kunne differentiere meget nøjagtigt mellem disse forskellige 'usynlige' dele af os selv, for at kunne opfatte/stille ind på patienternes følelsesmæssige og mentale tilstand og at kunne navngive tilstanden korrekt. (Hermed menes ikke sygdommens kliniske betegnelse.)

 

Følelsernes væsen er et led mellem livslegemets opfattelser og sindets bedømmelser eller overbevisninger. Her i følelserne oversættes sanseoplevelsen (jeg føler) til intellektuel information: (jeg ved).

 

Derfor er det i følelserne, at de største fordrejninger af observationer finder sted. Den kølige objektivitet i afdæmpede tanker fordamper i varmen fra lidenskabelige følelser osv.

 

Emotionelle symptomer er SÅ vigtige for behandlingen pga. deres kraft, forskellighed og intensitet, og fordi personlige følelser er så tæt forbundne gennem livslegemet til de endokrine kirtler og nervesystemet og dermed til det fysiske legeme. Følelser påvirker eneregistrømmen kraftigt. Undertrykkelse af følelser kræver en enorm mængde vilje og energi. Kærlighed og tillid lader energisystemet op og åbner for energistrømmen.

 

Angst lukker for energistrømmen og dræner systemet.

 

Følelser har en kæmpemæssig kraft til enten at løfte energien eller at nedsætte den.

 

Det er de livsbegrænsende virkninger fra 'negative' følelser, der nedbryder strukturen i livslegemets orden. Efterhånden vil der også skabes en reel fysisk begrænsning i det svageste eller mest relevante fysiske område.

 

Den livsbegrænsende virkning varierer fra den pludselige effekt af et følelsesmæssigt chok på et svagt område (som nervesystemet hos en Ignatia-patient) til en vedholdende tilstand af ubearbejdet sorg, jalousi, vrede eller krænkelse. F.eks. den mavesure, irritable Nux-vomicaperson, som fordi han ikke kan indordne sig, konstant er vred på alle andre. Eller Staphysagria-patienten, som bider alle sine frustrationer i sig, til tænderne begynder at forfalde.

 

Børn er mere følelser end intellekt, og deres opfattelse er ikke objektiv. Deres symptomer kan i nogle tilfælde (afhængigt af det enkelte barn) nemt forårsages af følelsesmæssig påvirkning (oftest frustration over ønsker), og kan naturligvis helbredes lige så let med følelsesmæssig opfyldelse.

 

Følelsesmæssige vaner kan blive halvt bevidste eller endda ubevidste, hvis de udøves længe nok, og det kan føre til kroniske tilstande i livslegemet eller den fysiske krop. Et eksempel er den ondartede selvransagelse og dybe, gnavende sorg hos kræftpatienten, eller den pænt tildækkede vrede hos mange arthritispatienter. Angsten, som giver kronisk diare etc. De ubevidste eller halvt bevidste følelser og mentale aktiviteter skaber en slags rende, som de følelsesmæssige 'giftstoffer' kurer ned ad (sommetider også følelseshelbredende). Det fører til en ubehagsfølelse og senere til ødelæggelse af den fysiske krop, hvis energistrømmen ikke kan bevæge sig frit eller opretholde en normal funktion.

 

Hvis man har arvet en god energistrøm i sin fysiske, vitale krop, har man en god, stærk konstitution. Det vil vare lang tid, inden ubalance opstår. Modsat varer det kortere tid, hvis kroppen er svækket og har en svag energigennemstrømning, dvs. en svag konstitution. Det er forklaringen på, at nogle mennesker kan slippe afsted med en livsførelse, der ville slå en anden en ihjel i løbet af få år eller uger.

 

Enhver aktivitet eller inaktivitet, som svækker den genopbyggende energistrøm, livsenergien, får os til at blive modtagelige for sygdomme. Det faktum giver anledning til megen forvirring omkring, hvad der forværrer og hvad der forårsager. I traditionelle terapier, alternative eller ej, skyder man tit skylden på det sidste halmstrå, der brækkede kamelens ryg. I virkeligheden er der flere muligheder: måske var kamelens ryg svag i forvejen; kameldriveren havde gennem længere tid ikke passet sin kamel ordentligt.

 

Eller der lå allerede 2 tons halm på det arme dyr.
Altså: ubevidst mental eller følelsesmæssig påvirkning, som har stået på længe, vil programmeres ind i livslegemet. Hvis det ikke er livsforstærkende, hvad det sjældent er, vil det give hurtig eller langsom degeneration af de svageste eller mest relevante fysiske organer og celler og dermed begrænse livet, indtil det til sidst er slut.

 

Da følelser er så magtfulde, kan de udnyttes enten kreativt eller destruktivt. Nogle palliative behandlinger baseres på dette faktum. Behandlere, der arbejder med at skabe følelser, som er kraftige nok til at skabe en 'øjeblikkelig helbredelse' har imidlertid ofte svært ved at overbevise patienterne til at forblive raske. Midlertidige terapeutiske følelser udviskes, og gamle mentale/emotionelle vaner tager til igen og tilstanden vender tilbage.

 

I vores kyniske tidsalder finder man forholdsvis ofte, at vi mennesker har mistet vores barnlige tillid til den naturlige godhed i LIVET. Denne konstante spirituelle negativitet eller mangel afbalanceres ikke længere med religiøse, humanitære, sociale eller opløftende følelser og den naturlige følge er sygdom pga. angst, ensomhed og tomhed.

 

Under et homøopatisk behandlingsforløb ser man patientens emotionelle egenart ændres, somme tider radikalt. Ofte er tegnet på succesfuld behandling et bevis på disse forandringer. Homøopatiske midler ændrer ikke følelser eller personlighed. Det er kun os selv, der kan vælge at gøre det.

 

Men meget ofte vil de homøopatisk indikerede og ordinerede midler hjælpe det selvudviklende individ til at gøre sig fri af blokeringer og derefter let selv indse, hvad der må ændres. Det kommer naturligvis an på patientens villighed til at lade sådanne forandringer ske.

 

Helbredelse sker aldrig uden tilladelse. Somme tider må man tilbyde råd og forslag til, hvad der skal ændres - hvis altså patienten spørger efter det.

 

 

Mentalitet

Mennesket er forsynet med 3 mentale evner:

HUKOMMELSE, FORSTÅELSE, VILJE

 

Hukommelse: en vigtig evne for at overleve. Det indebærer koncentration og opmærksomhed både, når der skal noget ind i hukommelsen, og når der skal noget ud igen. Forstyrrelser kan bestå i hukommelsestab, nedsat hukommelse og fejl i læsning, skrivning og tale etc.

 

Forståelse: den passive, modtagende side af de mentale evner.
Indebærer integration, forestilling, fortolkning og intellekt. Jeg opfatter, jeg modtager.
Forstyrrelser viser sig som vrangforestillinger, drømme, opfattelsesbesvær, uklarhed i tanker, fravær af ideer, idioti etc.

 

Vilje: den aktive, udtrykkende side af de mentale evner. ndebærer handling, konsekvens, kreativitet, beslutning. Jeg udtrykker, jeg udfører.

 

Forstyrrelser kan optræde i de sociale instinkter, påvirkninger, fobier, livsbeskyttelse (selvmord, livslede, morderisk, voldsom), kærlighed, had, frygt, angst etc.

 

Sindet påvirker tilværelsen, for så vidt vores opførsel er afhængig af evnen til at huske minder, at indse forbindelser mellem ting og hændelser, at lære af erfaring og at handle som man tænker.

 

Hvis sindet er musikeren, kroppen instrumentet, hvem er da komponisten?

 

Ånd

KARAKTER - INDIVIDUALITET - TEMPERAMENT - PERSONLIGHED.

 

Vores individuelle sammensætning udgør et hele på samme måde som en bil består af karosseri, hjul, motor, sæder, rat etc. Der kan være variationer i biltype, farve, udstyr, kræfter, rummelighed osv., men grundlæggende er alle biler ens. På trods af sit oprindelige navn, automobil, kan en bil imidlertid ikke bevæge sig af sig selv. Når bilen er fremstillet som færdigt produkt, er det nødvendigt, at en fører sætter sig ind i den og drejer på tændingsnøglen for at starte den.

 

Alt vedrørende køretøjets bevægelse og brug: karakter, retning, hastighed, tidspunkt, energitilførsel m.m. afhænger udelukkende af føreren.

 

Vi mennesker er lige så forskellige som biler mht. type, farve, "udstyr", styrke, rummelighed og alt, hvad der har med vores fremtoning at gøre.

 

Men grundlæggende er vi ens: et hoved med øjne, næse, ører, mund; en krop med to ben, to arme, osv. I lighed med bilen kan vores fysiske legeme heller ikke bevæge sig af sig selv uden fører. En eller anden form for energi eller kraft må indtage kroppen, når den er færdigudviklet og klar til modtagelse, puste liv i den, give den karakter og styre dens færden.

 

Hver eneste menneskekrop, der skabes, belives af en individuel sjæl, der hele livet igennem bearbejdes af et jeg. Mennesket er et åndeligt væsen, udsprunget af en åndelig energi, en guddommelig kraft. Den åndelige kraft og livskraften, Dynamis, er til stede i alle kroppens celler.

 

Den individuelle eller personlige livsudfoldelse viser sig på et hvilket som helst plan i et menneske: det mentale, det emotionelle og det fysiske. Uanset hvilket plan, livsudfoldelsen manifesterer sig på, vil den afspejle sig på alle andre planer i det menneske. Det gælder også for symptomer.

 

Det allervigtigste ved ethvert menneske er de fire ovennævnte egenskaber: karakter, individualitet, temperament og personlighed. De er afgørende for, hvordan et individ udtrykker sig i livet. Der er stor forskel på den ældre præstefrue, der stateligt triller afsted i sin Morris Minor og den rappe, unge fyr, der fræser rundt i sin nye Ferrari. Men begge udtrykker deres liv.

 

For homøopater er det det mærkelige, ualmindelige, sjældne og uforklarlige hos individet, der er vigtigt for behandlingen, og for at man kan finde det rigtige, dynamiske lægemiddel: det, der passer til hele individet og personligheden. De individuelle, karakteristiske symptomer er desto mere interessante for behandlingen, jo senere, de har udviklet sig.
Specielt vigtige er forandringer i temperamentet samtidig med symptomerne.

 

Symptomerne er tegn på forandringerne.
Forandringerne er forklaringen på symptomerne.
Forandringer er dynamiske og kan ophæves med dynamisk behandling.

 

Potenserede lægemidler givet homøopatisk, dvs. så de passer til det enkelte individ, er dynamiske.
 
Nogle kriterier for et sundt sind:
"Billeder af avanceret mental udvikling understreger det faktum, at der ikke er nogen selv-virkeliggørelse uden et veltrænet sind.

 

Det er ikke kun, hvad vi tænker, men også hvordan vi tænker - stilen, rytmen, slagkraften i vores sind - der kraftfuldt bestemmer vores livsmønstre. Således kan et velfungerende sind: