Om medicinen

Råstofferne, der bruges til fremstilling af homøopatiske lægemidler, finder man i mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget. Homøopatiske lægemidler indeholder helbredende energi fra alle jordens bestanddele. De udvælges omhyggeligt og tilberedes på en særlig måde: dels ved kraftig fortynding, hvorved evt. giftvirkninger fjernes, dels ved kraftig omrystning, hvorved stoffets lægende effekt forstærkes.

 

Som udgangspunkt har man et grundudtræk af stoffet, man ønsker at bruge. Det fortyndes med vand i forholdet 1:10 for at lave de såkaldte D-potenser og 1:100 for C-potensernes vedkommende. I klassisk homøopati bruger man oftest potenser fra C 30 og opefter samt såkaldte LM-potenser eller Q-potenser.

 

Således får man potenserede lægemidler, et mere korrekt navn end homøopatiske lægemidler, da midlerne egentlig først er homøopatiske i det øjeblik, deres symptombillede passer nøjagtigt til patientens symptombillede. (Homoios = lignende, pathos = lidelse. Det lignende helbreder).

 

Midlerne har en dynamisk virkning i organismen, dvs. de styrker energiforsyningen og de naturlige processer, der udgør vores selvhelbredende system. Det er en forældet opfattelse, at det har noget at gøre med molekyler og atomer. I moderne forståelse taler man om energifelter, elektromagnetiske felter, infostrukturer og frekvenser.

 

Midlerne gives i ganske små doser og kun eet ad gangen, og de virker først optimalt, når de passer nøje til patientens personlighed og tilstand. Det stof, der nemlig i en bestemt dosis kan frembringe et

bestemt symptombillede hos en rask person, kan helbrede det samme symptombillede hos en syg person. Lægemidlet aktiverer og styrker patientens egne selvhelbredende kræfter og befordrer dermed sundheden indefra.

 

 

Der er mange gode grunde til at bruge homøopatiske lægemidler, hvoraf de fleste er direkte modsætninger til medicinalindustriens produkter. Kendskabet til midlerne er baseret på viden og erfaring. Her nævnes blot nogle af de gode grunde: