Overvægt

 

En personlig historie

Jeg er i homøopatisk behandling hos Merete Klinkvort på 3.år og umiddelbart kan man måske nok undre sig over, at et forløb kan tage så lang tid, men jeg forventer at det tager i hvert fald et år mere, for Merete gjorde det helt klart for mig fra starten, at vil man til bunds med problemer grundlagt tilbage i barndommen, må man som tommelfingerregel beregne ca. 1 måned for hvert år, man har døjet med lidelsen - heldigvis betyder det jo ikke at man ustandselig skal møde op på klinikken, men mere en forståelse for at homøopatien skal have tid til at genoprette de kropslige og følelsesmæssige funktioner, der er kommet ud af balance.
 
Mit udgangspunkt for at prøve homoøpatien var mange års kamp mod overvægten og et stærkt svingende energiniveau. Som mange andre har jeg aldrig haft problemer med at tabe mig - det er jo bare et spørgsmål om at lade være med at spise og det kræver kun vilje :-)
 
Problemet var at holde vægten, og gennem 35 års yo-yo´en op og ned var mit stofskifte og appetitregulering temmelig smadret. I årene inden, jeg opsøgte Merete, havde jeg besluttet mig for, at jeg aldrig mere ville på kur, men at jeg ville finde en livsstil, der gav mig kropslig glæde. Jeg besluttede mig for, at det var nødt til at være en fleretrinsraket, for jeg vidste af erfaring, at jeg ikke ville kunne fastholde en ny livsstil, hvis der var for mange aspekter, der blev lavet om på en gang. Jeg startede derfor med motionen, og efter et års tid havde jeg fundet en række gode vaner, der gav mig stor glæde ved at bevæge mig. Men vægten stod fuldkommen stille! Ydermere var både mit sukkertal og mit kolesteroltal forøget i forhold til året før. Nedtur!
 
Jeg blev klar over, at jeg var nødt til at have en form for hjælp, der tog fat i, hvorfor jeg havde brug for mine tredive ekstra kilo, og som kunne hjælpe mig med at løse de bagvedliggende problemer.
 
Mødet med Merete og hendes tilgang til at lade mig fortælle "historien", var meget bekræftende. Jeg kom frem til at min overvægt fungerede som en slags "overfrakke" for at beskytte den sårbarhed inden i mig, som jeg indtil da ikke havde formået at håndtere på andre måder. Det homøopatiske middel, hun fandt til mig, havde derfor til opgave at hjælpe mig med i højere grad at stå ved min sårbarhed uden at føle mig truet.
I begyndelsen tog jeg en enkelt pille med flere ugers mellemrum. Det var ikke svært for mig at mærke virkningen af medicinen. Særlig tydeligt var det på min energibalance og mit fordøjelsessystem. Jeg blev simpelthen mere ligevægtig og havde ikke nær så mange problemer med min mave. Min "hjemmeopgave" var at mærke efter, hvornår pillen var "brændt ud" og derefter tage en ny. Det blev hurtigt meget klart for mig, når pillen ikke længere virkede. Pludselig blev jeg igen så helt enormt træt og fik ondt i maven.
 
Mellemrummet mellem pillerne blev efterhånden kortere, samtidig med at min almentilstand overordnet blev bedre. Det var, som om medicinen langsomt, men sikkert trådte nye stier i mit indre vildnis. Gamle problemer og følelser dukkede op, men i stedet for at reagere pr. refleks blev jeg i stand til at blive i det problematiske felt og undersøge og løse de gamle knuder på en mere hensigtsmæssig måde.
 
Efterhånden begyndte jeg også at kunne forholde mig til de mange "mindgames", jeg har lavet med mig selv i forhold til min krop og min mad, og her var det igen en fornemmelse af, at medicinen støttede mig i forhold til langsomt men sikkert at lægge nogle vaner om, der måske engang havde været hensigtsmæssige, men som nu kun skadede mig selv.
 
På et tidspunkt syntes jeg ikke længere, at der skete nok, og Merete satte mig derfor på en anden dosis og bad mig være meget opmærksom på, hvad der skete.
Det var simpelthen som at køre på en motorvej! Min oplevelse var, at medicinen over tid havde skabt først de små snørklede stier i mit indre kaos af dårligt selvværd, ekstrem sårbarhed og angst for at være mig selv. I løbet af et års tid havde stierne udviklet sig til bredere veje og til sidst drønede jeg simpelthen derudaf. Det var pludselig ikke længere udenfor rækkevidde at ændre på nogle grundlæggende mønstre.
 
For mig har det betydet, at jeg nu taber mig på grund af en omfattende omlægning, som er funderet inde i mig selv. Der er ikke tale om kur eller må/må ikke, men derimod om at vælge, hvad der er godt for mig baseret på en langt bedre kontakt med mig selv og mine egne behov.
 
Jeg er ikke i tvivl om at den homøopatiske medicin har en stor del af æren for at jeg i dag føler mig meget bedre tilpas med at være den, jeg er.